JAILBREAK
7 HÅRDE ROCKBANDS KLAR TIL JAILBREAK 2024
Den jyske heavyrockfestival blænder op for nye navne til fængselsoprøret i Horsens den 16.-17. august 2024: MR. BIG, KATATONIA, DOKKEN, UGLY KID JOE, S8NT ELEKTRIC og SKARNET slutter sig til allerede offentliggjorte PRETTY MAIDS.
JAILBREAK 2023 var en stor succes og etablerede den nye musikfestival i FÆNGSLET i Horsens som en vigtig jysk kulturinstitution for den hårde musik. Der har været stor efterspørgsel på et kraftcenter for hård musik i Jylland, og musikpublikummet har taget rigtigt godt mod festivalen, som nu kvitterer med en flok stærke rockbands til næste års musikprogram: MR. BIG, KATATONIA, DOKKEN, UGLY KID JOE, S8NT ELEKTRIC og SKARNET – samt PRETTY MAIDS, der blev offentliggjort tidligere i november.
Festivalbilletter og campingbilletter til JAILBREAK 2024 kan købes hos Ticketmaster – hold øje med vores kanaler for at få mange flere nyheder om festivalen og flere bands i de kommende måneder!
Følg os på www.facebook.com/jailbreakdenmark og www.instagram.com/jailbreak.dk.